San Francisco har fantastisk offentlig transport. Sporvognene er verdensberømte, busserne er lette at få fat i og kører punktligt. Taxaerne er billige. BART-togene kan bringe en fra lufthavnen til midtbyen på en halv time. Alligevel er der nu ikke noget som at cruise rundt i byen i sin egen bil. Vi lejede dennne her:
Det var bare pjat. Hjemmefra havde Anders Musiat anbefalet City Rental, og det var en glimrende anbefaling, de tastede vores kreditkort og kørekort ind, instruerede hurtigt i kørsel med automatgear ("find something else for your left leg to do while driving, cause you've only got two pedals"), og printede endda google-kort ud med ruter. Og bilen vi lejede? Selvfølgelig en PT Cruiser. Her er nogen billeder af bil og chauffør:
Og her er lidt film fra San Francisco og vores tur til Santa Cruz:
San Francisco har en af de største China Towns i verden...altså selvfølgelig bortset fra dem i Kina. Her kan man købe sig fattig i souvenirs, af kinesiske californiere, der er ca. ti gange så venlige og imødekommende som i New Yorks China Town. Samtidig er der vildt pænt.
Når man alligevel er tøffet op ad bakken, kan Sushi Rock virkelig anbefales. Vi spiste der flere gange, deres lunchbox special koster stort set intet og udvalget og betjeningen er fantastisk. Kan man spise mere efter hovedmåltiddet, hvilket kun er muligt hvis man ikke spiser sine ris op, er der dybstegte bananer med trefarvet is til dessert (de tre farver er så mango, grøn te og kaffe).
Da vi ikke kunne booke et eneste prisfornuftigt hotelværelse nytårsaften i San Francisco troede vi, at vores ellers uudtømmelige pose med rejseheld endelig var tom. Alligevel lykkedes det Marie at få os booket 2 dage Huntington Hotel til en pris, hvor det viste sig man fik mere end nok for pengene.
Huntington ligger på Nob Hill, hvor de gamle milliardærer fra guldfeberen i 1949 flyttede op, da det blev tilgængeligt via sporvogn. Hotellet er blot 12 etager højt, og det er ren gammeldags luksus. Fra den varme æblecider, der serveres mens man tjekker ind til de tre daglige sengeredninger, er det bare en anden verden. Vi fejrede også nytåret på vores hotelværelse, da trætheden simpelthen overvældede os, men med udsigt fra penthouseværelset på 12. sal, var det vel også blandt byens bedste udsigtspunkter, når der skulle ses på fyrværkeri.
Oven i hatten ligger Nob Hill spa i den nederste etage, og vi havde fri afbenyttelse af faciliteternme med fantastisk udsigt over byen, spa bad, pool, liggestole, badekåber, dameblade, frugt, is-te og hvad man ellers kunne ønske sig af luksus. Og med et gedigent jet-lag var det intet problem at møde op kl. 07.00 når spa'et åbnede, så vi kunne starte dagens gerninger med et par timers spa-afslapning. Ingen billeder herfra desværre - vi kendte nyder jo gerne vores luksus på diskret vis :-)
Marie skød en fantastisk video af vores luksusværelse med Peter som eneste skuespiller. Nyd den:
San Francisco siges at være USA’s kulinariske hovedstad. Vores guidebøger skriver, at byen har næsten ligeså mange restauranter pr. indbygger som Paris. Vi mærker tydeligt begejstringen for mad, straks vi træder ind på en restaurant. Tit ser vi skilte, der reklamerer med, at kødet udelukkende stammer fra en bestemt højtestimeret ranch eller at alle grøntsager er økologiske. Selv burgerne er fantastiske, og de kan umuligt kaldes junkfood.
Da vi ankommer, noget udmattede efter en træg flyvetur med Lufthansa, hvor vi blev skilt ad af en ubarmhjertig sædeplan, finder vi hurtigt BART-toget, som kører os ind til selve San Francisco for den beskedne sum af ca. 6 $ pr. mand/kvinde. Udsigten fra toget giver et skønt, overraskende indtryk af solbeskinnede San Francisco, som minder Marie om Cape Town.
